Jura i udførelsesfasen
Drejebog
Entreprenørens Kvalitetssikringshåndbog
Kontrolplaner
Tilsynsplaner
Sikring og ajourføring samt overholdelse af tidsplanen
Betaling/byggeregnskab
Økonomiopfølgning
Drift og vedligehold

Bilag

Jura i udførelsesfasen

I udførelsesfasen er det vigtigt at bevare overblikket over de ændringer i aftalegrundlaget, der indtræder.

Som udgangspunkt udføres entreprisen som aftalt i entreprisekontrakten. Såfremt det bliver nødvendigt at ændre dette aftalegrundlag, skal der ifølge  AB92 § 14 stk. 2 / AB 18 § 25 stk. 4 udfærdiges et nyt skriftligt aftaledokument, der beskriver ændringerne.

Som minimum må det kræves, at aftalen skrives i byggemødereferatet. Bedre er det, at udfylde en aftaleseddel, der kan hentes hos  Dansk byggeri.

Bygherren kan i forbindelse med indhentelse af entreprenørens pris for ekstraarbejdet, tilkendegive om entreprenørens sikkerhed skal forøges, således at entreprenøren kan indeholde evt. omkostninger herved i sin pris jfr. AB 92 § 14 og AB 18 § 25. Vær efter AB 18 opmærksom på at nedskrivningen af entreprenørens sikkerhed ved aflevering sker i forhold til kontraktsum med tillæg/fradrag af evt. mer- eller mindrearbejder jfr. AB 18 § 9 stk. 3.Det gælder uanset om bygherren løbende har stillet krav om regulering af sikkerheden pga. af mer- eller mindrearbejder.

Entreprenøren kan ved udvidelse af aftalen med ekstraarbejder i henhold til AB 92 § 14 / AB 18 § 23 kræve bygherrens sikkerhedsstillelse forøget, hvis vederlaget for samtlige ekstraarbejder – bortset fra de allerede betalte – overstiger det halve af en måneds gennemsnitbetaling ifølge den oprindelige aftale jfr. AB92 § 7 og AB 18 § 10.

Entreprenøren sørger for anmeldelser, ansøger om tilladelser, rekvirerer syn og fremskaffer attester, der vedrører selve arbejdets udførelse, og afholder udgiften herved.

Entreprenøren bærer risikoen for arbejdet indtil aflevering, ligesom han skal vedligeholde det udførte arbejde indtil aflevering. Det er derfor vigtigt, at entreprenøren har forsikret sin entreprise mod hændelige skader som tyveri, hærværk og vejrpåvirkning, der ikke er omfattet af bygherrens forsikring mod brand og storm.

Bygherrens betalingsforpligtelse fremgår af  AB92 § 22 / AB 18 § 36. Udgangspunktet er at der betales efter a’conto systemet, og afvigelser fra denne betalingsmåde skal fremgå af udbudsmaterialet.

Betales efter a´conto-systemet opgøres arbejdet efter AB 92 en gang om måneden – efter AB 18 2 gange om måneden

Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med tidsplanen og der kan kun ydes tidsfristforlængelse i de i  AB 92 § 24 / AB 18 § 39 nævnte tilfælde. Sanktionerne ved forsinkelse er erstatning efter dansk rets almindelige erstatningsregler, med mindre der er aftalt dagbod.

Hvis der under byggeriet opstår tvister, kan det være vigtigt, at sikre sig beviser. Dette kan ske ved, at der udmeldes syn – og skøn i sagen. Dette sker ved, at en af parterne fremsender begæring om afholdelse af syn- og skøn til Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed, København. Reglerne om afholdelse af syn og skøn fremgår af  AB 92 § 45 og § 46 / AB 18 § 66

Tvister efter AB 92 / § AB 18 behandles ved voldgift. Bemærk tvisteløsningssystemet i AB 18 kap. J. Afgørelser truffet af Voldgiftsretten er endelige.

Hvis AB 92 / AB 18 ikke er gældende, skal der anlægges sag ved de almindelige domstole.

Til toppen af siden

Drejebog

Generelt
Drejebogskonceptet stammer fra filmproduktionens verden. Drejebogen beskriver hver eneste scene (proces) ned til mindste detalje, og dette gøres fordi filmproduktion er meget kostbar, og intet må svigte.
Det samme kan siges om byggeri, hvorfor man med fordel kan benytte sig af dette værktøj her.

Baggrund
Det at opføre/renovere en bygning indebærer en række byggeprocesser. Kendskabet til disse processers indhold og indbyrdes sammenhæng er en nødvendig forudsætning for, at kunne bygge rationelt og samtidig opnå en stram styring og en god kvalitetssikring af hele byggeprocessen.

Formål
Formålet med at udarbejde en drejebog er, at man i den forbindelse lever sig ind i byggeprocesserne og derved opnår et systematisk overblik, der er målrettet en vellykket realisering af egenproduktionen.

Værktøj
Tag f.eks. to processer i egenproduktionen, og nedbryde disse i de aktiviteter processerne indeholder. De enkelte aktiviteter gennemtænkes systematisk og der udføres drejebogsnotater, evt. i skemaform.
Sammenhængen til forudgående og efterfølgende aktiviteter noteres. Ligeledes noteres de nødvendige kontrolpunkter, og de nødvendige værktøjer og hjælpemidler (materielkatalog) i udførelsesfasen. Det kan for eksempel være arbejdsmiljø, stillads, kran, forskalling, afspærring, affaldscontainere osv. Herunder udarbejdes også et materialekatalog over de nødvendige materialer, samt en risikovurdering af de enkelte aktiviteter.

Sammenhæng til andre dokumenter
En kort beskrivelse af sammenhængen mellem de enkelte dokumenter:

• Kontrolpunkterne er oplæg til kvalitetssikringen, modtage- og proceskontrol.
• Procesdiagram er oplæg til detailtidsplanen for egenproduktionen.
• Risikovurderingerne er grundlaget for en handlingsplan.
• Systematisk viden om byggeprocesserne er oplæg til byggepladstegning og økonomistyring.

Arbejdstegninger
Hovedentreprenøren (fagentreprenøren, totalentreprenøren) har brug for at udarbejde tegninger, der er målrettet selve udførelsen.
Eksempler:

• Byggepladstegning, som ændrer sig, efter det stade byggeriet er kommet til
• Montageplaner for elementer, og heraf følgende leveranceplan
• Støbeplan visende støbeafsnit og støbeskels-udformning
• Evt. bukkelister
• Arbejdsskitser, der tydeliggør og forklarer udførelsen evt. i 3D.
• Interim konstruktioner

Ledelse /styring af en byggesag
Med udgangspunkt i de ydelser byggesagens parter kontraktligt har forpligtet sig til, er det byggelederens opgave, at styre byggeprocessen i henhold til:

• Det kontraktlige aftalegrundlag.
• De aftalte tidsmæssige rammer.
• Den samlede aftalte tilbudssum + afsatte midler til uforudsete ydelser og vinterforanstaltninger mv.
• Den aftalte kvalitetssikring af den i udbudsmaterialet dokumenterede kvalitet.
• De aftalte byggepladsvilkår, samt gældende krav til sikkerhed på byggepladsen mv.

Mødedagsorden
For at sikre et fyldestgørende indhold ved afholdelse af møder, bør mødet gennemføres efter en erfaringsbaseret dagsorden, der udsendes i god tid inden mødet.
Eksempler på dagsordener:

• Opstartsmøde / projektgennemgangsmøde
• Byggemøder
• Opstartsmøde/ arbejdsmiljø – afholdes af arbejdsmiljø koordinatoren
• Sikkerhedsmøder – afholdes af arbejdsmiljø koordinatoren

Afholdelse af møder
For at sikre at udførelsen sker i henhold til ovennævnte punkter, afholdes der grundlæggende følgende møder i et byggesagsforløb:

Projektgennemgangsmøde Opstartmøde/mobiliseringsmøde Byggemøder Opstartsmøde/ arbejdsmiljø Sikkerhedsmøder Afleveringsforretning 1 års syn 5 års syn

Efter kontrahering / før opstart. Umiddelbart før opstart. Normalt 1 gang om ugen. Normalt 1 gang hver anden uge. Efter færdigmelding / før ibrugtagning. 1 år efter aflevering. 5 år efter aflevering.

Udover ovennævnte møder kan byggeleder og fagtilsyn efter behov afholde særlige fagspecifikke møder for afklaring af: detailløsninger, økonomi, tidsplan og opfølgning på kvalitetssikring og sikkerhed mv.

Mødereferater / tilsynsnotater
Til sikkerhed for at trufne aftaler på afholdte møder er juridisk bindende for de involverede parter, refereres og godkendes indholdet af de afholdte møder, i et tilsynsnotat, som om nødvendigt godkendes med dato og underskrift.
Indsigelser mod referater kan være både mundtlige på det næste møde og skriftlige inde næste møde, men man skal være opmærksom på at det skriftlige kan være konfliktskabende.

Indgåede aftaler
En aftale kan godt være mundtlig, men brydes aftalen, kan manglende skriftlig dokumentation blive et problem.
En refereret og godkendt aftale er lettere at følge op på, og giver en højere grad af tryghed.

Kvalitetssikring
Det bedste udgangspunkt for kvalitetssikring er, at kvaliteten er veldokumenteret i udbudsmaterialet, således at der ved kontraheringen er truffet aftale om følgende:

• Projektgennemgangsmøder.
• Entreprenørens kvalitetssikringshåndbog.
• Fyldestgørende beskrivelse af materialekvalitet og udførelse i bygningsdelsbeskrivelser.
• Krav om nødvendige foranstaltninger for arbejdets udførelse.
• Entreprenørens egenkontrol, (udbudskontrolplan i arbejdsbeskrivelsen).
• Krav om dokumentation af entreprenørens modtagekontrol, proceskontrol og slutkontrol.
• Krav om Drift- og vedligeholdelsesdokumentation, samt driftsvejledninger.
• Redegørelse for entreprenørens vilkår i forbindelse med fagtilsyn.
• Afleveringsforretning + 1- og 5 års syn.

Jo bedre aftalegrundlaget for kvalitetssikringen er ved udbud og kontrahering, jo nemmere er det for byggeledelsen at realisere kvaliteten.
Til toppen af siden

Entreprenørens kvalitetssikringshåndbog

På baggrund af firmaets kvalitetssikringshåndbog og udbudsmaterialets kvalitetskrav udarbejder entreprenøren en sagsorienteret kvalitetssikringshåndbog.  Håndbogen indeholder procedurer og systemer til at varetage kvalitetssikring og styring af projektet.
Læs mere hos Dansk byggeri.
Til toppen af siden

Kontrolplaner

Bygherren skal i udbudsmaterialet angive sine kvalitetskrav til entreprenøren i form af udbuds-kontrolplaner. På baggrund af disse har entreprenøren under opstartsfasen udarbejdet sine egne kontrolplaner i form af modtage kontrolplan, proceskontrolplan og slutkontrolplan. Disse udfyldes løbende under byggesagen og afleveres i forbindelse med afleveringsforretning.
Til toppen af siden

Tilsynsplaner

For at sikre bygherren den ønskede kvalitet udarbejder den projekterende en tilsynsplan, som viser omfanget af tilsyn med entreprenørens udførelse, samt fører tilsyn med byggeriet.
De projekterende udarbejder planen under projekteringen. Tilsynet skal sættes ind, hvor risikoen for svigt er størst.
Læs mere hos Dansk byggeri.
Til toppen af siden

Sikring og ajourføring samt overholdelse af tidsplanen

For et vel gennemført byggesagsforløb er nøgleordene planlægning og styring.
Ved planlægning og styring af en byggesag bør følgende forhold tilgodeses alt efter byggesagens art og omfang:

• Rammerne fra kontraheret udbudstidsplan skal respekteres.
• Tidsplanen skal som udgangspunkt være realistisk med indlagt planlagt vejrlig.
• Alle fag kan med fordel inddrages i arbejder med detailtidsplanen for realiseringen. (evt. ved deltagelse i en workshop ved opstartmøde).
• Kritiske leverancer skal være afstemt med detailplanen.
• Løbende ajourføring / status på forestående arbejder, leverancer samt forhold som kan forstyrre planlagte arbejdsprocesser, bør gennemføres og refereres på ugentlige byggemøder.
•  Ajourføring kan gennemføres ved brug af 1- og 5 ugers planer.

Til toppen af siden

Betaling / byggeregnskab

Betaling for bygge- og anlægsarbejder kan i henhold til  AB92 § 22 / AB 18 § 36 ske på følgende måder:

Stk. 1: Ved månedlig (AB 92) / 2 gange om måneden (AB 18)  a’conto begæring.

Stk. 4 : Ved ratebetalingsplan.

Ved a’conto-betaling opgør entreprenøren og bygherren ved en måneds afslutning (AB 92) / 2 gange om måneden (AB 18) værdien af det samlede udførte arbejde, og fratrækker det tidligere udbetalte arbejde. Derved fremkommer den pågældende periodes arbejde og deraf betaling. Betaling sker i henhold til det aftalte i kontrakten.

Denne betalingsform er den mest benyttede betalingsform både mellem en entreprenør og bygherre og en entreprenør og hans underentreprenører.

Hvis betalingsdatoen bliver overskredet, er bygherren forpligtet til, at betale renter fra den dag aconto begæringen er modtaget, til den dag betalingen sker.

Ved Ratebetalingsplan beregnes værdien af det udførte arbejde på karakteristiske dele af byggeriet f. eks. kælder udført, tag på hus, varme på hus og lignende. Ratebetalingsplan kan også være en plan, hvor den månedlige betaling beregnes på grundlag af den første tidsplan.
Til toppen af siden

Økonomiopfølgning

Opfølgning af byggesagens økonomi er en af de meget vigtige opgaver for byggepladslederen. Der vil ofte være krav om, at lederen en gang om måneden kan redegøre for sagens økonomiske tilstand, og firmaets bedømmelse og honorering af hans indsats vil afhænge af hans evne til, at dokumentere byggesagens økonomi. Det er derfor vigtigt, at der opbygges et system med det formål, at registrere de virkelige produktionsomkostninger og sammenholde dem med de kalkulerede.

Herved kan man se, om der er overensstemmelse mellem budget og de faktiske omkostninger, hvilket giver et overblik over den aktuelle økonomi, samt mulighed for en beregning af byggesagens økonomiske slutresultat.
En byggepladsleder må til enhver tid kunne svare på, om det kalkulerede dækningsbidrag holder og hvis ikke kunne give en forklaring på det.
Opfølgning af en byggesags økonomi er en løbende proces, idet der udover ovenstående løbende udføres ekstraarbejder som medfører indtægter, så entreprisesummen vokser samtidig med at produktionsomkostningerne vokser. Uforudsete omkostninger kan dukke op og udgiften til disse må omgående indføres i opfølgningsskemaet.
Til toppen af siden

Drift og vedligehold

Ved totalentrepriser udarbejder totalentreprenøren drift og vedligeholdelsesmanualer.
Ved hoved- og fagentrepriser afleverer entreprenørerne materialet til rådgiverne som på baggrund af dette, udarbejder disse manualer.
Til toppen af siden