Byggelederens projektoverdragelse
Byggeprojektet
Gennemgang af kontrakter
Gennemgang af tidsplan
Risikoanalyse
Inspektion af byggeplads
Tidsplanlægning/tidsplaner inkl. bemanding
Bemandings- og maskinplan
Affaldshåndtering
Afsætning på byggepladsen
Produktionskalkulation
Økonomi
Kontoplan
Fagentreprenøren som byggeleder
Gennemgang af tilbuddet
Leverandører
Bestillings- og leveranceplan
APV og instruktion
Sikkerhedsarbejde
Byggemøder
Kvalitetssikring
Hovedentreprenøren som byggeleder
Mappestruktur
Organisationsplan for byggesag
Projektgennemgangsmøder
Opstartsmøde
Bygge- og sikkerhedsmøder
Procesplanlægning
Plan for sikkerhed og sundhed (PSS)
Sikkerhedsarbejdet
Mønsterarbejdsplads
Anmeldelser
Planer for indretning af byggeplads
Kvalitetssikring
Byggelederens projektoverdragelse
Formålet med en formel projektoverdragelse fra kontraktskrivning til opstart af byggesagen er, at sikre sig, at der bliver en rationel og effektiv opstart for den ansvarlige byggeleder.
Denne har måske ikke været med til tilbudsgivningen, kontraktforhandlinger og eventuelle sparerunder m.m.
Det er derfor vigtigt byggelederen sætter sig ind i tilbuddet, dets kontrakter og aftaler, og at han forbereder sig til projektgennemgangsmødet og får lagt en realistisk tidsplan.
Til toppen af siden
Byggeprojektet
Byggelederen skal nøje gennemgå fællesbetingelser, arbejdsbeskrivelser, tegninger, geoteknisk rapport og andre forundersøgelser. Byggelederen må også gøre sig bekendt med de metode- og maskinvalg, der ligger til grund for kalkulationen.
Byggelederen skal endvidere:
- Sikre sig aftaler om afsætning med landinspektør
- Sikre sig myndighedsgodkendelser, tilladelser m.m. er indgået
- Anmelde byggestart
- Lave aftaler om håndtering af affald
- Sørge for skiltning
Gennemgang af kontrakter
Det er vigtigt, at byggelederen sætter sig ind i de aftaler, der er indgået. At accepter, garantier, eventuelle tro- og loveerklæringer er gransket og at de involveredes soliditet er kendt.
Overvejelser i den forbindelse er:
- Hvad er det forsikringsmæssige grundlag?
- Er der taget højde for vinterforhold?
- Underentreprenører?
- Spild- og vejrligsdage?
- Hvad er dagboden?
- Hvilke betalingsbetingelser er der?
Gennemgang af tidsplan
Det er vigtigt, at byggelederen sætter sig ind i tidsplanen eller selv udfører den i henhold til kontrakten.
Det er væsentligt med hensyn til at få arbejdet færdigt til tiden, at arbejdet kan koordineres efter planlagte tider, ressourcer og tegninger kan være der til tiden, og for at få lagt et grundlag for et likviditetsbudget.
Derudover skal byggeledeleren sikre sig en ordentlig bemanding og at alle nødvendige tilladelser og undersøgelser er tilvejebragt.
Til toppen af siden
Risikoanalyse
Risikovurderingen også kaldet granskning, fra tilbudsgivningen følges op. Dette skal ske i god tid inden byggestart og bør indeholde:
- Gennemgang af tegninger og beskrivelse
- Gennemgang og planlægning af arbejdsprocesser
- Gennemgang af udbudskontrolplaner
- Sikring af at gældende love, normer og standarder bliver fulgt
- Orientering om lokale forhold
- Sikring af at der ikke er uklare grænseflader mellem egenproduktion og eventuelle underentreprenører
- Sikring af at sikkerheds- og miljømæssige forhold er i orden
Byggelederen skal hele tiden fremadrettet analysere de risici, der kan opstå i forbindelse med arbejdets fremdrift, som f.eks. tekniske problemer, manglende tegninger, kommunikationsproblemer, og problemer med mandskab, leverandører eller underentreprenører for at kunne modvirke svigt og forsinkelser, før de opstår.
Til toppen af siden
Inspektion af byggeplads
Det er vigtigt, at byggelederen ved selvsyn får indsigt i forholdene på byggepladsen og de nærmeste omgivelser.
Følgende skal observeres og registreres: Tekniske installationer, adgangsveje, velfærdsinstallationer, naboforhold, trafik, rengøring af veje, indhegning, udgravninger, nedrivninger, terrænforhold, mulighed for skurby, lagre og depoter.
Til toppen af siden
Tidsplanlægning/tidsplaner inkl. bemanding
Når byggelederen modtager materialet, skal det afgøres, om de forudsatte tider og bemanding er tilstrækkelige, og om noget eventuelt kan gennemføres hurtigere.
Som udgangspunkt udfærdiges følgende tidsplaner:
- Hovedarbejdsplan
- Rullende tidsplaner (afhængig af kompleksiteten dage, uger, måneder)
- Milepæle indgår i tidsplanlægningen for start/sluttidspunkter, koordineringstidspunkter, godkendelsestidspunkter
- Gennemsnitlig bemanding fastsættes, aktiviteternes rækkefølge og indbyrdes relationer klarlægges, varigheder bestemmes og der laves en tidsplan
- Projektændringer
Bemandings- og maskinplan
Af flere årsager bør der laves en bemandingsplan. Dels som en del af PSS og dels for at virksomheden kan få overblik over, hvilke arbejdsmæssige ressourcer, der lægges beslag på i en given periode.
Man kan lave et histogram der viser, om der er behov for ressourceudjævning og hvor der er spidsbelastning på velfærdsinstallationerne.
Der bør laves en maskinplan, der viser, hvilke maskiner der anvendes i et givet tidsrum, hvad enten det er eget eller lejet materiel. Kraner, lifte og stilladser, telte og containere m.m. bør ligeledes indskrives på planen.
Til toppen af siden
Affaldshåndtering
Afhængig af, hvad der står i beskrivelserne, skal byggelederen lave en plan og regler for håndtering af byggeaffald og fordeling af betaling for transport og deponi, i henhold til de aftaler der er indgået med andre entreprenører og bygherren. Reglerne for bortskaffelse af affald kan variere fra kommune til kommune og skal overholdes.
Til toppen af siden
Afsætning på byggepladsen
Ifølge AB92 § 9 stk. 2/ AB18 § 15 skal bygherren lave hovedafsætningen på byggepladsen. Al øvrig afsætning foretages af de enkelte entreprenører og bør være indregnet i tilbuddene.
Produktionskalkulation
På baggrund af de ændringer der er fremkommet i planlægning af byggesagen, udarbejder entreprenøren en produktionskalkulation.
Entreprenøren indarbejder de ændringer, der er fremkommet i planlægningsfasen. Det kan f.eks. være besparelser på underentreprenører, nye materialepriser, ændringer i projektet, fundne fejl m.v.
Den tilrettede produktionskalkulation danner efterfølgende grundlaget for stadevurdering af byggesagen. Dette sker som regel en gang om måneden.
Til toppen af siden
Økonomi
For at undgå misforståelser, som kan medføre forsinkelser i udbetalingerne eller det, der er endnu værre: ingen udbetaling, skal de økonomiske forhold være helt fastlagt.
Den betalingsform der benyttes, skal fremgå af udbudsmaterialet.
En betalingsplan skal udarbejdes for at skabe klarhed over beløb og udbetalingsterminer.
Ved månedlige a-contobegæringer aftales, hvilke a-contobegærings-skemaer, der skal benyttes, samt dato for fremsendelse.
I fastlæggelsen af økonomidelen aftales også, hvilke personer, der har kompetence til at træffe økonomiske aftaler og er underskriftberettigede ved diverse aftaler m.v.
Der ydes kun betaling efter dokumenteret udført arbejde og efter underskrevne aftalesedler. Der laves staderapport mindst en gang månedligt.
Der bør laves et likviditetsbudget, der viser projektets kapitalbehov udmålt i tid, samt forventede ind- og udbetalinger. Budgettet detaljeres efter behov.
Til toppen af siden
Kontoplan
Det er vigtigt, at der er styr på konteringen af udgifterne i projektforløbet. Der vil i mange firmaer være udarbejdet et konteringssystem, hvor udgifter bliver konteret. Disse oplysninger er anvendelige ved den månedlige stadevurdering.
Til toppen af siden
Fagentreprenøren som byggeleder
Fagentreprenørens arbejdsopgaver i forbindelse med mobilisering og planlægning af udførelsen er mangfoldige og han må derfor være velorganiseret og systematisk.
Fagentreprenøren kan benytte sig af de hjælpeværktøjer, der er for at lette arbejdet i dagligdagen.
Planlægningen omfatter: risikovurdering, tidsplaner inkl. bemanding, arbejdsmiljø, kvalitetsplan (KS), leveranceplan, APV og instruks, m.m.
Til toppen af siden
Gennemgang af tilbuddet
Fagentreprenøren må sætte sig ind i tilbuddet, mht mængder, tider, priser og leveringsbetingelser. Det er endvidere vigtigt, at fagentreprenøren ved, hvilke metoder, maskinvalg o.a., der ligger til grund for tilbudsgivningen.
Man bør blandt andet tage følgende i betragtning:
- Hvordan er byggepladsomkostningerne indregnet i tilbuddet?
- Er der sat af til prøver m.m.?
- Er der taget forbehold og hvilke?
- Er der en vintertilbudsliste?
- Er der stipulerede ydelser?
Leverandører
Fagentreprenøren skal forholde sig til leverandørernes leveringsbetingelser og tidsfrister.
Det er ligeledes vigtigt at fastslå, hvordan leverandøransvaret skal bestemmes, samt vigtigt at sørge for at leverandørens anvisninger bliver fulgt.
Til toppen af siden
Bestillings- og leveranceplan
Fagentreprenøren skal stå for udfærdigelsen af en bestillings-, afkalde- og leveranceplan, der stemmer overens med byggeriets fremdrift. Fagentreprenøren må ligeledes forholde sig til eventuelle bygherreleverancer.
Leveranceplaner er baseret på, at materialeleverancer skal leveres til byggepladsen efter behov, og der hvor de skal bruges.
Leveranceplaner skal medvirke til:
- At skabe et jævnt materialeflow med få hasteordrer
- At reducere oplag på pladsen
- At reducere materialeskader og spild
- At optimere den samlede tid brugt på planlægning og styring af materialerne
- At undgå arbejdsulykker relateret til intern flytning af materialer på byggepladsen
APV og instruktion
Det er et lovkrav, at der udfærdiges en APV (Arbejds Plads Vurdering) ligesom det er et lovkrav, at der gives instruktion i arbejdets udførelse. Det er fagentreprenørens ansvar, at der bliver udarbejdet en skriftlig APV. Fagentreprenøren kan med fordel bruge BAR-Ba’s værktøjer til dette.
En APV skal omhandle: fysiske, psykiske, kemiske, biologiske og ergonomiske påvirkninger, samt risiko for ulykker.
Til toppen af siden
Sikkerhedsarbejde
Bygherren skal udpege en arbejdsmiljøkoordinator til varetagelse af koordineringen af sikkerhedsarbejdet under udførelsen. Normalt er det enten en af bygherrens rådgivere eller hovedentreprenøren, der varetager denne koordinering.
Koordinering af de enkelte arbejdsgiveres sikkerhedsforanstaltninger skal ske ved afholdelse af sikkerhedsmøder, og gennem personlig kontakt på byggepladsen.
På store byggepladser, det vil sige med mere end 10 beskæftiget samtidigt i løbet af byggeperioden, skal bygherren sikre, at arbejdsmiljøkoordinator:
- afholder opstartsmøder med alle arbejdsgivere, inden arbejdet igangsættes,
- afholder sikkerhedsrunderinger og sikkerhedsmøder mindst hver 14. dag
- ajourfører plan for sikkerhed og sundhed, samt journalen i nødvendigt omfang.
- Læs mere på www.byggeproces.dk
Til toppen af siden
Byggemøder
Byggemøder i forbindelse med egenproduktion og underentreprenører holdes efter en fastlagt plan. Alle relevante aktører indkaldes og får referat fra mødet. Regler for indsigelse mod referat fastlægges.
Til toppen af siden
Kvalitetssikring
Fagentreprenøren skal have godkendt sine kvalitetssikringsprocedurer, skemaer og anden dokumentation og være orienteret om, at kvalitetssikringen er en del af den aftalte ydelse i henholdsvis kontrakt eller aftalesedler.
Ligeledes skal fagentreprenøren også deltage i projektgennemgangsmøde, samt opstartsmøde.
Til toppen af siden
Hovedentreprenøren som byggeleder
Hovedentreprenørens arbejdsopgaver i forbindelse med mobilisering og planlægning af udførelsen er mangfoldige, og han må derfor være velorganiseret og systematisk.
Hovedentreprenøren kan benytte sig af de hjælpeværktøjer, der er for at lette arbejdet i dagligdagen.
Planlægningen omfatter:
- Risikovurdering
- Tidsplaner inkl. bemanding
- Arbejdsmiljø
- Kvalitetssikring (KS)
Hovedentreprenøren skal sikre, at:
- Arbejdstegninger og beskrivelser er til stede og er ajourførte
- Der udføres en planlægning af arbejdet med tilhørende kontrol, så fejl undgås eller opdages tidligst muligt
- Afvigelser registreres og behandles
- Projektændringer styres, koordineres og godkendes af hovedentreprenøren og indføjes i byggemødereferat
- Der udfærdiges a’contobegæringer hver måned
- Underentreprenører forestår de aftalte leverancer
Hovedentreprenøren skal også sikre, at:
- Leverandører og underentreprenører (UE’ere) har det fornødne projektmateriale
- Der holdes projektgennemgangsmøde med UE’ere, egenproduktion samt arbejdsmiljøkoodinatoren
- UE’s kvalitetsplan gennemgås for at se, om art og omfang svarer til udbudsmaterialet
- Forudgående arbejder er afsluttede og godkendte, og at den efterfølgende UE’er har gennemført opstartskontrol
Mappestruktur
Der etableres en fælles mappestruktur, med udgangspunkt i BIPS eller Byggeweb. Disse retningslinjer er parterne forpligtet til at følge.
Hovedentreprenøren skal ligeledes stå for organisering af byggeregnskabet og sørge for at kvalitetssikringssystemet kan accepteres.
Det er vigtigt, at hovedentreprenøren følger firmaets almindelige procedurer mht. ugesedler, maskinførerrapporter, akkordaftaler, følgesedler og fakturaer samt regler for mellemkalkulationer.
Til toppen af siden
Organisationsplan for byggesag
Hovedentreprenøren skal være bekendt med byggesagens organisationsplan og skal sikre sig, at alle aktuelle aktører er registrerede.
Hovedentreprenøren skal være bekendt med beslutnings- og ansvarsniveauerne i byggesagen, og han skal vide, hvilket ansvar/mandat, han/ hun selv har i den aktuelle sag.
Til toppen af siden
Projektgennemgangsmøder
Hovedentreprenøren må lave en tidsplan for projektgennemgangsmøder med underentreprenører, egenproduktion og de projekterende.
For at opnå en optimal projektgennemførelse, er det en forudsætning, at alle relevante personer deltager i mødet. Dette gælder både projekterende og entreprenører. Ligeledes er det en forudsætning for et optimalt projektgennemgangsmøde, at de deltagende aktører i projektgennemgangen, har forberedt eventuelle afklarende spørgsmål.
Hovedentreprenører tager referater fra disse møder. Dansk Byggeri og Udbudsportalen har standardskemaer for projektgennemgangsmøder http://www.udbudsportalen.dk/
Se generelt om regulering af projektgennemgangsmøder i AB 92 § 11 og mere detaljeret i AB18 § 19.
Vær særligt opmærksom på de forskellige forpligtelser for parterne som det er reguleret i AB 18 § 19.
Efter AB 18 § 19 udarbejdes redegørelsen for projektgennemgangen af bygherren.
Opstartsmøde
Hovedentreprenøren afholder opstartsmøde umiddelbart inde byggestart. Her gennemgåes materialet til byggesagen igen og evt. sidste spørgsmål afklares. Det er vigtigt at alle underentreprenørerne og egenproduktionen deltager i mødet.
Til toppen af siden
Bygge- og sikkerhedsmøder
Hovedentreprenøren aftaler med bygherren, underentreprenørerne og egenproduktion, hvornår der afholdes bygge- og sikkerhedsmøder, samt hyppigheden af disse.
Det er vigtigt, at der udarbejdes referater fra møderne, da disse i de fleste tilfælde bruges som grundlag, hvis byggesagen ender som en voldgiftssag.
På byggemøderne registreres blandt andet om tidsplanen følges, arbejdets stade, bemandingen og de ændringer, der løbende sker i projektet.
Se yderligere AB 92 § 19 og AB 18 §§ 31 og 32
Sikkerhedsmøder
På projekter med mere end 10 beskæftigede samtidigt i løbet af byggeperioden skal bygherrens arbejdsmiljøkoordinator afholde opstartsmøder, sikkerhedsmøder og sikkerhedsrunderinger, samt ajourføre plan for sikkerhed og sundhed, samt journalen – se senere.
Ved overdragelse af arbejdsmiljøkoordineringsopgaven skal afklares med bygherren:
- Afholdes opstartsmøder særskilt eller i forbindelse med projektgennemgangsmøder o.l.?
- Vil bygherren deltage i opstartsmøder for at vise vigtighed af arbejdsmiljø?
- Hvordan afholdes sikkerhedsmøder i forhold til byggemøder, fx før byggemøde?
- Hvem deltager på sikkerhedsrunderinger?
- Anvendes Mønsterarbejdspladsmetoden eller andre Bar-ba
- På sikkerhedsmøderne gennemgås sikkerheden i fællesområderne, med blandt andet en registrering af ulykker og tæt-på-ulykker.
Ved alvorlige ulykker afholdes der ekstraordinære sikkerhedsmøder. Bar-ba.
Se yderligere information i Sikkerhedshåndbogen hos Bar-ba.
Procesplanlægning
For at opnå den optimale byggeproces, udarbejder hovedentreprenøren i samarbejde med underentreprenørerne en detaljeret arbejdstidsplan. Til udarbejdelse af arbejdstidsplanen benyttes procesdiagram ved brug af post-it sedler.
Hovedentreprenøren laver en overordnet opdeling af arbejdsprocesserne i byggeforløbet, for at få overblik over projektets arbejdsindhold og give mulighed for nedbrydning i mindre og mere overskuelige aktiviteter.
Det kan være såvel hoved- som delarbejder. Opdelingen sker almindeligvis entreprisemæssigt og efter geografi og byggeafsnit.
Det er vigtigt, at hovedentreprenøren skaffer sig overblik over, hvilke ressourcer der er nødvendige for arbejdets udførelse, og hvilke afhængigheder der er i forhold til de enkelte aktiviteter. Procesplanlægningen er således forudsætningen for hovedtidsplanen, bestillings-, afkalde -og leveranceplanerne.
Hovedtidsplanen udarbejdes i samarbejde med bygherren og dennes rådgiver, på baggrund af processtidsplanen.
Til toppen af siden
Plan for sikkerhed og sundhed (PSS)
På projekter med mere end 10 beskæftigede samtidigt i løbet af byggeperioden skal bygherrens arbejdsmiljøkoordinator udover opstartsmøder, sikkerhedsmøder og sikkerhedsrunderinger ajourføre plan for sikkerhed og sundhed, samt journalen.
Hvis hovedentreprenøren varetager arbejdsmiljøkoordineringen, så bør der ligge en skriftlig aftale om overdragelse fra bygherren.
Arbejdsmiljøkoordineringen sker kun i fællesområderne. I arbejdsområder, hvor kun en arbejdsgiver går, gælder alene arbejdsgiveransvaret.
Ved overdragelse af arbejdsmiljøkoordineringsopgaven skal følgende spørgsmål afklares vedr. plan for sikkerhed og sundhed:
- Hvad indeholder ydelsen?
- Har arbejdsmiljøkoordinator under projekteringen lavet et grundlag for plan for sikkerhed og sundhed?
- Der skal planlægges et overdragelsesmøde mellem arbejdsmiljøkoordinator i projekteringen og udførelsen?
- Hvem anmelder byggeplads?
- Hvem anmelder hejseredskaber og spil?
Sikkerhedsarbejdet
Firmaets generelle sikkerhedshåndbog skal laves sagsorienteret. Man indleder med at lave en organisationsplan, der viser ansvarsforholdene på byggesagen. Derefter laver man en plan for afholdelse af sikkerhedsmøder. Det klarlægges også, hvem der skal deltage.
Der skal være en sikkerhedsorganisation på byggepladsen, der svarer til antallet af aktører på pladsen og til byggeriets varighed.
Sikkerhedsorganisation og procedurer skal fastlægges inden byggestart. Hovedentreprenøren skal aftale med arbejdsmiljøkoordinator om, hvordan kommunikation med og krav til underentreprenører håndteres. Ofte stiller bygherren krav om, at hovedentreprenøren skal udpege en arbejdsmiljøansvarlig, som er arbejdsmiljøkoordinatorens kontaktperson. Den arbejdsmiljøansvarlige formidler krav fra arbejdsmiljøkoordinator til underentreprenører, da der ofte er penge involveret.
Afhængig af entreprisen udarbejder hovedentreprenøren en risikovurdering af arbejdsmiljøet omfattende:
- Støj, støv og vibrationer
- Anvendelse af stilladser og stiger
- Tunge løft/anhugning
- Montage
- Brug af farlige kemikalier m.v.
- Risiko for nedstyrtning
BAR-Bas værktøjer kan anvendes sammen med Sikkerhedshåndbogen. Mønsterarbejdspladsen kan også være et godt redskab i det daglige sikkerhedsarbejde.
Hovedentreprenøren skal sikre sig, at de ansatte er certificerede til, at udføre arbejdet med maskiner, samt med de arbejder hvor det kræver certifikater til arbejdets udførelse (epoxyarbejder, asbest m.m.)
Arbejdstilsynet har lavet en oversigt over lovkrav i denne forbindelse.
Hovedentreprenøren skal være bekendt med og kunne søge den viden, anvisninger, forskrifter og regler, som Arbejdstilsynet har. Hovedentreprenøren skal endvidere vide, at man kan søge hjælp og rådgivning hos arbejdstilsynet
Underentreprenørerne skal orienteres om ordensregler på pladsen, samt orienteres om hvilke arealer i fællesarealerne, der er til rådighed for ham i byggeperioden.
Til toppen af siden
Mønsterarbejdsplads
For at opnå den optimale sikkerhed på byggepladsen, kan hovedentreprenøren vælge at benytte retningslinjerne for mønsterarbejdspladsen.
Mønsterarbejdspladsen er en arbejdsgiverredskab på enkel metode til at registrere, synliggøre og følge op på byggepladsens sikkerhedsmæssige standard.
Se mere på Bar-ba
Til toppen af siden
Anmeldelser
Hvis ikke andet er aftalt, er det bygherrens pligt at anmelde byggepladsen til Arbejdstilsynet.
Hovedentreprenøren skal sikre sig, at byggepladsen er anmeldt til Arbejdstilsynet, og at hejseredskaber og spil samt stilladser er anmeldt.
De arbejder, der kræver autorisation for kloak og vvs-arbejde skal følge gældende regler.
Ved gravearbejde og jordflytning skal hovedentreprenøren være opmærksom på de gældende regler. Disse varierer fra kommune til kommune.
Den eller de entreprenører, der har ansvaret for det materiel, der benyttes til byggesagen, sørger for de nødvendige godkendelser og for at mandskabet har fået den nødvendige uddannelse, hvor dette er påkrævet.
Nærmere information om dette kan findes hos Arbejdstilsynet f.eks. skemaer og certifikater.
Til toppen af siden
Planer for indretning af byggeplads
Byggepladsen skal indrettes efter Arbejdstilsynets bekendtgørelse og cirkulærer. Opfølgningen på byggepladsindretningen påhviler sikkerhedskoordinatoren. Planen, samt evt. anmeldelse skal være synlig på pladsen. Der skal være god skiltning på pladsen, ligesom det skal være entydigt, hvor man skal henvende sig ved ankomst til pladsen.
Ved gennemførelsen af en aktuel byggesag vil byggepladstegningen løbende blive revideret svarende til stadet i byggeforløbet.
Til toppen af siden
Kvalitetssikring
For at undgå svigt og fejl i byggeriet blev der i 1986 udarbejdet en bekendtgørelse vedrørende kvalitetssikring af offentligt støttet byggeri. Mange private bygherrer følger de regler, der er i bekendtgørelsen.
AB 18 indeholder i § 21 regler om bygherrens evt. krav til kvalitetssikring, ret til udtagelse af prøver og tilsynsgennemgang af arbejdet.
Læs bekendtgørelsen hos, Byggeskadefonden.
Bygherren skal overfor hovedentreprenøren godkende en sagsorienteret kvalitetssikringshåndbog. Herunder skal også skemaer og anden dokumentation af modtagekontrol, proceskontrol og slutkontrol godkendes. Hovedentreprenøren skal deltage i projektgennemgangsmøde med bygherren eller dennes rådgiver, hvor kvalitetssikring fastlægges og godkendes.
Der skal laves procedureregler for kvalitetssikring ved opstart af nyt arbejde og ved skift af fagentreprise.
Hovedentreprenøren bør udarbejde en tilsynsplan for underentreprenøren og egenproduktionens arbejder, der stemmer overens med udbudskontrolplanen.
Dansk Byggeris dokumenter kan anvendes i den forbindelse, ligesom dokumenter for forhold vedrørende aflevering, samt brugen af underentreprenører også findes her.
Underentreprenørerne skal have godkendt sine kvalitetssikringsprocedurer, skemaer og anden dokumentation og orienteres om, at kvalitetssikringen er en del af den aftalte ydelse i henholdsvis kontrakt eller aftalesedler.
Til toppen af siden