Entreprenørvirksomheden

Indholdet er bygget op over eksemplet: Et gennemsnitligt entreprenørfirma, der kan deltage i såvel totalentreprise, hovedentreprise og fagentreprise. Vi har valgt ikke at tage hensyn til selskabsform eller ejerforhold. Entreprenørfirmaet kan have egenproduktion indenfor f.eks. betonarbejdet, jordarbejdet, betonelementmontagearbejdet og kloakarbejdet. Der er ofte ansat en autoriseret kloakmester.

Firmaet ejer ikke større entreprenørmateriel, stilladser eller kraner, men kun det almindelige grej og udstyr til arbejdets udførelse. Grundet kapitalbehov vil det ofte være en fordel at,  indleje materiel fremfor at eje dette. Hoved indsatsen vil gå på entreprenøren som hoved- og fagentreprenør.

Entreprenøren er medlem af Dansk Byggeri og har overenskomst med alle personalegrupper.

Der er ikke sat politiske mål for firmaet, hvad enten det drejer sig om innovation, miljø, salg af projekter eller personalepolitikker. Vi vil dog sikre, at firmaet overholder gældende lovgivning, aftaler og kutymer inden for branchen.

Læs eventuelt mere om lovgivning på Dansk Byggeri’s hjemmeside.

Udførelsen
Entrepriseformer
Risikostyring
Organisation og ledelse
Løn- og ansættelsesforhold
Kommunikation og logistik
Kvalitetssikring og styring
Miljø- og sikkerhedsledelse
Økonomi
Tilbudsgivning
BEC – byggeevalueringscentret
Egenproduktion
Erfaringsopsamling
Juridiske forhold

Bilag

Udførelsen

Firmaet er et udførende firma, der udfører total, hoved og fag entrepriseopgaver og hovedvægten her vil være på kerneområderne:

  • Kalkulation og udførelse af  hovedentrepriser
  • Kalkulation og udførelse af egenproduktion indenfor f.eks. jord, kloak, beton og montagearbejde
  • Udførelse af service opgaver

Til toppen af siden

Entrepriseformer

Fagentreprise

Bygherren indgår typisk først aftale med arkitekt og ingeniør om projekteringen. Når projektet er klart indgår bygherren entrepriseaftaler med et antal entreprenører, svarende til byggeopgavens opdeling i entrepriser. Koordinerings- og styringsansvaret påhviler bygherren, som typisk bistås af eksterne rådgivere.

 Storentreprise

Bygherren kan opnå en vis forenkling ved at samle beslægtede fagentrepriser i større grupper. Derved bliver koordinering og ansvarsfordeling mere overskuelig. Styringen påhviler, ligesom i fagentreprise, bygherren. Men i forhold til fagentreprise bliver der færre entrepriser at koordinere og deraf tilsvarende mindre risici.

Hovedentreprise

Ved hovedentreprise entrerer bygherren kun med én entreprenør. Styringen af byggearbejderne overgår her fra bygherren til hovedentreprenøren. Projekteringsansvaret ligger imidlertid stadig hos bygherren.

Til toppen af siden

Risikostyring

Til sikring af firmaets renomme, indtjening og dermed overlevelse skal der foretages risikostyring i alle projekter gennem hele byggesagen. Dette gælder i forhold til metodevalg, maskinvalg, valg af samarbejdspartnere, arbejdsmiljø hensyn og kontrol af bygherrers soliditet m.m.
Vi har valgt at bruge følgende værktøjer i risikostyringen:

  • Entreprenørens checkliste for modtaget udbudsmateriale
  • Projektjournal
  • Erfaringsblade der er i firmaet, fra tidligere sager
  • Slutevaluering inkl. erfaringsopsamling

Til toppen af siden

Organisation og ledelse

Firmaet er som sagt organiseret i Dansk Byggeri.
I byggeprojekterne opererer vi med følgende lederkategorier:

  • Projektledere i forbindelse med totalentreprise og partneringopgaver. Projektlederen forestår såvel projekteringsledelsen, som udførelsesledelsen.
  • Byggeledere i forbindelse med projekter i hovedentreprise. Byggelederen repræsenterer bygherren i forbindelse med planlægningen og udførelsen af fagentrepriserne. Byggelederen vil i totalentreprise og partnering referere direkte til projektlederen. Byggelederen har det overordnede ansvar for ledelsen af arbejdet. Denne fører tilsyn med arbejdet og har typisk ansvaret for koordineringen af sikkerhedsarbejdet på pladsen.

Entrepriseledere/ fagkonduktører i forbindelse med fagentrepriser, som er udført i egenproduktion. Entrepriseledere refererer direkte til byggelederen. Det er entrepriselederens opgave at sikre sig, at arbejdet følger de fastlagte tidsfrister, at nødvendige tegninger, materiel og materialer er til stede på rette tidspunkt i de rette mængder. Det er også entrepriseledelsens opgave at sikre og dokumentere kvaliteten af udført arbejde. Det er ligeledes

  • entrepriselederens ansvar, at arbejdet udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt og at for eksempel APV’ere er udført.
  • Formænd der har den umiddelbare mandskabsledelse i egenproduktion. Formænd er funktionæransatte og indgår ikke i arbejdets direkte udførelse.

Alle ledere er uddannede sikkerhedsledere og koordinatorer. De er tilmed uddannet i firmaets kvalitetssikringssystem. Virksomhedens ledere har herudover et afgrænset, velbeskrevet økonomisk råderum.
Firmaets øvrige ansatte i form af håndværkere er organiserede i sjak, der repræsenteres af en sjakbajs.
Firmaet uddanner sikkerhedsrepræsentanter i nødvendigt omfang.
Alle håndværkere er uddannede i firmaets kvalitetssikringspraksis.
Til toppen af siden

Løn- og ansættelsesforhold

Firmaet har overenskomst med alle personalegrupper og er interesseret i produktivitetsfremmende lønpolitik i alle led.
Firmaet beregner de sociale omkostninger på baggrund af lovgivningen, og i overensstemmelse med overenskomster, samt de udgifter firmaet har haft til dette i det forløbende år.
Al timelønnet arbejde bør udføres på akkord, og vi anbefaler brug af fagenes priskuranter og Vejledende tider. Firmaet har opbygget en omfattende tidsdatabase til vurdering af de enkelte jobs.
Alle medarbejdere skal have en ansættelseskontrakt/brev med stillingsbeskrivelse, aflønningsforhold og andre betingelser. Det er i den forbindelse vigtigt at Lov om ansættelsesbeviser overholdes.

Se eventuelt mere om løn og ansættelsesforhold på en af de faglige organisationers hjemmeside.

Til toppen af siden

Kommunikation og logistik

Det er vigtigt at strømmen af dokumenter, tegninger og varer flyder velorganiseret gennem firmaet i alle led. Til brug for dette anvender firmaet de værktøjer, der er tilgængelige.
Ved totalentrepriser anvendes af Cad-manual til håndtering af tegningsmaterialet.
Vi anbefaler brug af BIPS mappestruktur til håndtering af dokumenter. Er der tale om en webbaseret byggesag, skal alle parter være uddannet/ informeret om vilkårene for håndteringen af dokumenterne.
Vi anbefaler også de teorier der ligger bag Lean og trimmet byggeri  også anvendes og implementeres i alle byggesager
Hvad angår materialestyring, er det vigtigt, at alle fagentreprenører er bekendt med, hvad de har af plads på byggepladsen, hvilke muligheder der er for lodret og vandret transport på pladsen.
Der skal udarbejdes rullende bestillings-, afkalde- og leveranceplaner i forbindelse med arbejdets fremdrift.
Til toppen af siden

Kvalitetssikring og -styring

Firmaet har et veludviklet kvalitetssikringssystem, uanset hvilken entrepriseform de vælger at benytte. Vi bruger her i hæftet de værktøjer, der er udarbejdet af Dansk Byggeri.
Alle medarbejdere, der forestår kvalitetsarbejdet, er uddannede i firmaets rutiner, holdninger og skemaer. Byggeledelsen er velforberedt i forbindelse med opstartsmøder, hvad enten de selv forestår dem eller de er kommet i stand på bygherrens opfordring.
Til toppen af siden

Miljø- og sikkerhedsledelse

Firmaet ønsker en høj sikkerheds- og miljøprofil og arbejder på at blive arbejdsmiljøcertificeret.
Bygherren skal sikre, at der bliver afholdt opstartsmøder hvor alle parter deltager, i henhold til arbejdsmiljølovgivningen.
Der er udarbejdet APV for alle arbejder, og medarbejderne er instrueret i arbejdet i henhold til arbejdsmiljølovgivningen. Alle, der indgår i ledelsen af ansatte, har gennemgået sikkerhedslederuddannelsen. De involverede parter kender sine pligter, hvad enten de arbejder som bygherre, rådgiver eller arbejdsgiver. Alle parter kan forestå koordineringen af sikkerhedsarbejdet, samt udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed (PSS).
I forbindelse med særligt farligt arbejde jf bek. 117 om bygherrens pligter, bilag 1, sørger arbejdsgiveren for at udarbejde en skriftlig vurdering af arbejdet, hvor der tages konkret stilling til, hvordan arbejdet udføres, hvilke arbejdsmiljørisici, der er forbundet med arbejdet, og hvordan disse imødegås. Arbejdsgiveren instruerer de ansatte og sørger for nødvendige personlige værnemidler og tekniske hjælpemidler. arbejdstilsynet.
I organiseringen af sikkerhedsarbejdet på byggepladsen, bruger firmaet Mønsterarbejdspladsen som et værktøj.
Arbejdsgiveren for de enkelte virksomheder på pladsen etablerer arbejdsmiljøorganisation.

Til toppen af siden

Økonomi

I virksomhedens budget har ledelsen stillet en forventet omsætning op, og budgettet viser omsætningens fordeling i forhold til størrelsen af henholdsvis egenproduktion, underentreprenører og andre opgaver. De sociale omkostninger udarbejdes på grundlag af firmaets udgifter til dette, overenskomsten samt lovgivning på området.
I forbindelse med opstart på en byggesag, udarbejder virksomhedens ledelse et likviditetsbudget, der viser kapitalbehovet i den enkelte byggesag, samt en kontoplan.
Løbende gennem byggesager udarbejdes der mellem kalkulation/stadevurdering afhængig af sagens størrelse.
Ved afslutning af byggesager udarbejdes der en efterkalkulation.
Til toppen af siden

Tilbudsgivning

Firmaet giver tilbud på fag-, hoved- og total-entrepriser. I fagentrepriser kalkulerer firmaets ledelse direkte på de mængder, der er valgt ud fra forudsætningerne på byggepladsen.
Hovedentreprisetilbud afgives på grundlag af egenproduktionskalkulationen, de indkomne priser fra underentreprenørerne, samt vurdering af de øvrige omkostninger i forhold til den aktuelle sag.
Totalentrepriser udregnes på baggrund af firmaets erfaringstal eller ved successiv kalkulation, med mindre der er tale om omvendt licitation. Der laves i denne virksomhed altid risikoanalyse i forbindelse med tilbudsgivningen.
Dækningsgraden fastsættes på grundlag af firmaets faste omkostninger og krav til indtjening.
Til toppen af siden

BEC- byggeevalueringscentret

Firmaet er interesseret i at kunne indgå i konkurrencen om større offentlige projekter og vil derfor dimensionere sig til, at kunne efterleve BEC’s krav til henholdsvis entreprenører og projekterende. Mere om byggeevaluering
Til toppen af siden

Egenproduktion

I forbindelse med egenproduktion benytter firmaet sig af ansatte, der har været tilknyttet firmaet i længere tid, og som firmaet har overenskomst med. Hvis firmaet har byggeopgaver udenfor sit normalområde, kan det være nødvendigt med arbejdskraft udefra. I sådanne tilfælde er det nødvendigt, at risikovurdere dette. Ved indlejet arbejdskraft skal disse instrueres på lige fod med egne medarbejdere.
Firmaet råder ikke over større materiel, såsom entreprenørmaskiner, forskalling og stilladser. Virksomheden ligger kun inde med almindeligt håndværktøj, og resten indlejes.
Til toppen af siden

Erfaringsopsamling

Tidligere har erfaringsopsamlingen i firmaet været knyttet til enkelte personer. Dette medførte, at viden forsvandt, når medarbejdere ikke længere var ansat.
Firmaet arbejder derfor nu med en systematisk erfaringsopsamling til brug for såvel kalkulatorer, entrepriseledere, byggeledere og projektledere.
Til toppen af siden

Juridiske forhold

Når en virksomhed skal afgive tilbud, skal der tages højde for flere juridiske forhold. Se mere under afsnittet Juridisk granskning.
Til toppen af siden